I “Ikke i aften, skat” skrev vi om lysten, der kan forsvinde i overgangsalderen. Om speederen, bremsen og alle de ting, der kan få sex til at ryge meget langt ned på listen – et sted efter søvn, fred og måske en god serie på Netflix.
Og vi lovede at vende tilbage til testosteron.
For få hormoner har fået så meget opmærksomhed på så kort tid.
På sociale medier kan man næsten få indtryk af, at testosteron er den hemmelige ingrediens, kvinder har manglet hele livet: Mere lyst. Mere energi. Flere muskler. Bedre humør. Skarpere hjerne. Mindre mavefedt. Og muligvis også et pænere køkken, hvis man finder den rigtige dosis.
Så enkelt er det selvfølgelig ikke.
Men testosteron er heller ikke bare endnu en hormontrend.
Det er et naturligt kvindeligt kønshormon. Det har dokumenteret betydning for kvinders seksualfunktion, og hos nogle kvinder kan behandling gøre en reel og mærkbar forskel. Samtidig er der en række andre områder – blandt andet energi, muskler, humør og hjernens funktion – hvor testosteron biologisk spiller en rolle, men hvor forskningen endnu ikke har givet os alle svarene.
Det er præcis derfor, testosteron fortjener sin egen guide.
Så læs med, hvis du vil vide:
Testosteron har et lidt ufortjent imageproblem.
For mange forbinder stadig hormonet med mænd. Skægvækst. Dyb stemme. Muskler. Måske lidt for meget selvtillid.
Men testosteron hører lige så naturligt hjemme i en kvindekrop.
Kvinder producerer testosteron gennem hele livet. Noget dannes direkte i æggestokkene og binyrerne, mens en betydelig del dannes ude i kroppens væv ved omdannelse af hormonforstadier som DHEA og androstenedion. [1]
Og testosteron er langt fra et ubetydeligt hormon hos kvinder. Hos yngre kvinder findes testosteron typisk i højere koncentration i blodet end østradiol. Det betyder ikke, at testosteron er “vigtigere” end østrogen - hormonerne virker forskelligt og ved forskellige koncentrationer - men det siger noget om, hvor misvisende det er at tænke på testosteron som et hormon, kvinder kun har en lille smule af. [1]
Testosteron påvirker kroppen gennem androgenreceptorer, som findes blandt andet i hjernen, musklerne, knoglerne, blodkarrene og kønsorganerne. [1]
Det område, vi ved mest om, er seksualfunktionen. Her spiller testosteron en rolle for blandt andet lyst, ophidselse og seksuel respons.
Men det biologiske fodaftryk er bredere end det. Testosteron har også fysiologiske funktioner i blandt andet muskler, knogler og hjerne. Hvor stor betydning det har for fx energi, humør, mental skarphed og fysisk funktion - og om behandling kan forbedre disse ting hos kvinder i overgangsalderen - ved vi endnu ikke godt nok. [7]
Før vi kommer til dét, er det værd at forstå, hvordan testosteron egentlig ændrer sig gennem livet.
Progesteron ændrer sig, når ægløsningerne bliver færre og mere uregelmæssige. Derfor bliver progesteronproduktionen mere svingende og efterhånden lavere gennem perimenopausen. [3]
Østrogen følger en langt mere dramatisk kurve. I perimenopausen kan niveauet svinge voldsomt – lidt som rutsjebanen i Tivoli: højt i én periode, lavt i den næste. Omkring og efter den sidste menstruation falder østrogenproduktionen markant og stabiliserer sig efterhånden på et langt lavere niveau. [4]
Testosteron tager den langsommere rute. Niveauet topper allerede i de yngre voksenår og falder derefter gradvist, især gennem de første reproduktive årtier. Til forskel fra østrogen ser man ikke nødvendigvis et stort, pludseligt fald ved selve menopausen. [2]
Så testosteronfaldet hænger i højere grad sammen med aldring over tid end med den sidste menstruation i sig selv.
Men omkring overgangsalderen ændrer østrogen, progesteron og testosteron sig samtidig – bare på hver deres måde.
Og det er netop det samlede hormonelle landskab, kroppen mærker.
Lad os begynde dér, hvor forskningen er mest sikker.
Testosteron kan forbedre seksualfunktionen hos kvinder efter menopausen med vedvarende nedsat lyst, som de selv oplever som et problem.
Det er ikke baseret på enkelte begejstrede beretninger fra Instagram.
Det er undersøgt i randomiserede studier.
Den største samlede analyse omfattede 36 studier med i alt 8.480 kvinder og viste, at testosteron hos postmenopausale kvinder kan forbedre blandt andet lyst, ophidselse, nydelse, orgasme og seksuel respons og øge antallet af tilfredsstillende seksuelle oplevelser. Samtidig mindskes den frustration og bekymring, der kan følge med at have mistet sin lyst. [5]
Det er altså her, testosteron står på det stærkeste videnskabelige fundament.
I forskningen kaldes vedvarende nedsat seksuel lyst, som påvirker kvinden negativt, for:
HSDD – Hypoactive Sexual Desire Disorder.
Navnet lyder ærlig talt mere medicinsk og dramatisk end nødvendigt.
For det handler ikke om, at der findes en bestemt mængde sex, du burde have lyst til. Og slet ikke om, at du skal behandles, fordi din partner synes, I burde have mere sex.
Det afgørende er, om du oplever, at din lyst har ændret sig - og om du savner den.
Lyst er samtidig meget mere end testosteron. Som vi beskrev i “Ikke i aften, skat”, har den både en speeder og en bremse.
Dårlig søvn. Stress. Tørre slimhinder eller smerter. Medicin. Humør. Relationer. Østrogenmangel.
Alt det kan påvirke lysten.
Men nogle kvinder beskriver noget andet.
De er glade for deres partner. De har ikke smerter. De kan godt lide sex. De vil faktisk gerne have lyst.
Men det føles, som om nogen har slukket for kontakten.
Partneren kan lave nok så mange krumspring - der kommer bare ikke rigtig lys i lampen.
Det er ikke en diagnostisk test for testosteronmangel. Men det er en beskrivelse, vi ofte hører.
Testosteron bliver særligt relevant, når den manglende lyst fortsat fylder, efter at andre oplagte forklaringer er blevet gennemgået. Det er også sådan de internationale anbefalinger beskriver behandlingen: som en del af en samlet biologisk, psykologisk og social vurdering - ikke som en automatisk løsning på ethvert problem i soveværelset. [6,9]
Her bliver det interessant.
For mange kvinder fortæller, at de under testosteronbehandling oplever mere end en ændring i sexlysten: mere energi, mere drive, bedre humør, større fysisk overskud eller følelsen af at være mere sig selv igen.
Det er også områder, der forskes i.
Men her skal vi skelne mellem det, kvinder oplever, det der biologisk giver mening – og det, kliniske studier faktisk har dokumenteret.
For energi, humør, kognition, muskler og knogler er forskningen ganske enkelt ikke lige så langt som for seksualfunktionen.
I den store meta-analyse var der væsentligt færre kvinder og færre studier, der specifikt var designet til at undersøge disse effekter. Derfor er vores mulighed for at drage sikre konklusioner langt dårligere. [5]
Den australske professor og endokrinolog Susan Davis har forsket i testosteron hos kvinder gennem årtier. I en nyere gennemgang fra 2025 beskriver hun testosteron som et normalt kvindeligt hormon med fysiologiske virkninger i mange forskellige væv - samtidig med at hun understreger, at vi fortsat mangler god forskning i behandlingens mulige effekter ud over seksualfunktionen. [7]
Så når nogen siger:
“Testosteron virker ikke på energi, humør eller muskler.”
… er det mere skråsikkert, end vores viden giver grundlag for.
Det mere præcise svar er:
Det ved vi ikke godt nok endnu.
Og det lille ord endnu er vigtigt.
Manglende dokumentation for en effekt er ikke det samme som dokumentation for, at effekten ikke findes.
Omvendt skal vi selvfølgelig heller ikke love en effekt, før vi har solide data.
Hos MenoMedic synes vi, der skal være plads til begge dele:
At være begejstret for det, testosteron allerede kan gøre for nogle kvinder, være ærlige om det, vi ved – og samtidig være nysgerrige på det, forskningen endnu mangler at forklare.
Det er et oplagt spørgsmål.
Hvis testosteron kan have betydning for lysten, hvorfor så ikke bare tage en blodprøve og se, om niveauet er for lavt?
Fordi testosteron ikke fungerer sådan.
Der findes ikke en bestemt grænseværdi, hvor vi kan sige:
“Der har vi forklaringen. Du mangler testosteron.”
To kvinder kan have stort set samme testosteronniveau og opleve deres seksualitet meget forskelligt.
Et testosterontal kan derfor ikke bruges til at diagnosticere nedsat seksuel lyst - og et resultat inden for laboratoriets referenceområde udelukker heller ikke, at testosteronbehandling kan være relevant. [1,6]
Det er også grunden til, at Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, ikke anbefaler rutinemæssig måling af testosteron før behandlingsstart.
Når vi vurderer, om testosteron kan være relevant, begynder vi derfor ikke med et tal. Vi begynder med dig.
Din lyst. Dine symptomer. Din øvrige hormonbehandling. Dit underliv, din søvn, din medicin - og alle de andre ting, der kan have sat foden på bremsen.
Blodprøven får til gengæld en vigtig funktion, når behandlingen er startet.
Her bruger vi den til at sikre, at behandlingen ikke giver for høje testosteronniveauer. DSOG anbefaler kontrol efter cirka tre måneder og derefter hver 6.–12. måned ved fortsat behandling. [8]
Når testosteron måles hos kvinder, anbefales LC-MS/MS, fordi denne metode er mere præcis ved de lave testosteronniveauer, kvinder har. [8]
Blodprøven fortæller altså ikke:
“Mangler jeg testosteron?”
Den hjælper os med at sikre:
“Får jeg en passende dosis – og ikke for meget?”
Testosteron er sjældent det første hormon, vi griber efter.
For mange af de symptomer, kvinder håber, testosteron skal hjælpe på, overlapper med resten af overgangsalderen.
Træthed. Dårlig søvn. Manglende overskud. Følelsen af at være lidt flad. Og ja - også mindre sexlyst.
Hvis du samtidig har hedeture, vågner flere gange om natten eller har tørhed og smerter ved sex, giver det god mening først at få styr på de ting.
Derfor ser vi på, om din øvrige menopausebehandling er tilstrækkelig, og om der er andre forhold, der kan påvirke lysten.
Det er også den rækkefølge både danske og internationale guidelines anbelaer: Hvis relevant systemisk og vaginal hormonbehandling ikke har tilstrækkelig effekt på den seksuelle dysfunktion, kan transdermal testosteron forsøges som supplement. [8]
Og når de andre oplagte brikker er på plads - men lysten stadig er væk, eller du stadig oplever, at der mangler noget?
Så kan testosteron være den næste brik.
Testosteron gives gennem huden som gel eller creme.
Dosen er lav, cirka 5 mg testosteron dagligt, svarende til omkring en tiendedel af den sædvanlige døgndosis til mænd. [8]
Målet er ikke at give kvinder “mandlige” testosteronniveauer.
Det er at holde niveauet inden for det fysiologiske område, man ser hos kvinder før menopausen. Alså de fertile år hvor vores testosteronniveu er bedst.
I Danmark findes der endnu ikke et testosteronpræparat med en godkendt indikation til behandling af kvinder med HSDD. Derfor anvendes de testosteronpræparater, vi har til rådighed, off-label til kvinder. [8]
Off-label betyder ikke, at lægemidlet er ikke-godkendt eller eksperimentelt.
Det betyder, at et godkendt lægemiddel bruges uden for de vilkår – eksempelvis patientgruppe, indikation eller dosis – som står i præparatets markedsføringstilladelse.
Andre lande er kommet længere.
Australien har siden 2020 haft AndroFeme 1, en 1 % testosteroncreme godkendt specifikt til HSDD hos postmenopausale kvinder. New Zealand godkendte samme produkt i 2025, og i Storbritannien blev AndroFeme 10 mg/ml godkendt til postmenopausale kvinder med HSDD på optimeret HRT. [11–13]
Selve testosteronet er ikke et andet hormon.
Den store praktiske fordel ved et kvindespecifikt produkt er, at koncentration og doseringssystem er udviklet til de meget mindre doser, kvinder har brug for.
Det ville ærlig talt gøre livet lidt lettere.
Det kommer forhåbentlig også til Danmark.
Testosteron er ikke en: “Smør mandag – bliv en sexkilling fredag” behandling.
Effekten udvikler sig over uger og måneder.
Nogle kvinder begynder at mærke en ændring efter nogle uger. Hos andre tager det længere tid, før man kan vurdere, om behandlingen gør en reel forskel.
Derfor skal behandlingen have en ordentlig chance.
Men ikke uendeligt.
Hvis der ikke er en meningsfuld effekt efter cirka seks måneders behandling, anbefaler internationale guidelines, at behandlingen stoppes. [6,9]
Målet er ikke at få endnu et hormon på medicinlisten.
Målet er, at du kan mærke en forskel.
Her er dosis afgørende.
Når testosteron gives gennem huden i doser, der holder niveauet inden for det normale præmenopausale område, tåles behandlingen generelt godt. [5,6,9]
I de randomiserede studier har kvinder på testosteron dog lidt oftere rapporteret acne i mild grad [5,10] Smører man geléen på et sted med mange hårsække f.eks skinneben, kan man få lidt "pels" der hvor der smøres. Det undgås ved at smøre et sted med få hårsække f.eks knæhase, eller ydersiden på den øverste del af låret. Og så skifte dét sted man smører fra gang til gang.
Derimod kan der ses mere alvrlige bivikinger ved konstant forhøjede testosteronniveauer.
Ved fysiologiske kvindedoser har studierne ikke vist øget forekomst af dybere stemme, klitorisforstørrelse eller hårtab sammenlignet med placebo. [6]
Så nej: Målet med behandlingen er ikke, at du langsomt udvikler bakkenbarter.
Men princippet er vigtigt:
Mere testosteron er ikke bedre testosteron.
Hvis niveauet bliver for højt, stiger risikoen for androgenpåvirkning. Det er netop derfor, vi følger behandlingen med blodprøver og sikrer, at alt er som det skal være [8,9]
Her er historien mere nuanceret end bare:
“Det ved vi ikke.”
De randomiserede studier af fysiologisk doseret testosteron hos menopausale kvinder er overordnet beroligende og har ikke vist en øget forekomst af alvorlige bivirkninger på kortere sigt. [5,6]
Der findes også længere observationer. En fireårig opfølgning af 967 kvinder, som fik transdermal testosteron efter fjernelse af æggestokkene, viste ikke en øget forekomst af alvorlige bivirkninger.
Og så har vi en anden – indirekte – kilde til viden.
Transmænd (kvinder der skifter køn til mænd) behandles med testosteron i langt højere doser end dem, vi bruger til kvinder i overgangsalderen, og mange har været i behandling gennem adskillige år.
Også her er de samlede data overordnet beroligende. Der er ikke fremkommet et tydeligt signal om en stor stigning i hverken samlet dødelighed eller cancer, der kan tilskrives testosteronbehandlingen. [14–16]
Men de data kan ikke direkte overføres til en 55-årig kvinde i menopausebehandling.
Transmændene i studierne er ofte yngre, behandlingsmålet er et mandligt testosteronniveau, administrationsformerne er anderledes, og selv de længste kohorter kan endnu ikke fortælle os med sikkerhed, hvad der sker efter 20 eller 30 års behandling.
Så den mest præcise konklusion er:
Det, vi ved om sikkerheden, er beroligende. Men vi har endnu ikke perfekte langtidsdata.
Og det er endnu en grund til at behandle fornuftigt: fysiologiske doser, dokumenteret indikation og løbende kontrol.
Det skal ikke være mere kompliceret, end det er:
Ikke mere hormon end nødvendigt.
Ikke højere dosis end nødvendigt.
Men heller ikke berøringsangst over for et hormon, der kan gøre en reel forskel for nogle kvinder.
For testosteron er hverken en mirakelkur eller endnu en trend fra sociale medier.
Det er et naturligt kvindeligt hormon - og brugt rigtigt endnu et redskab, vi kan tage frem, når de andre brikker ikke er nok.
Det synes vi faktisk er et ret godt sted at stå.
1. Davis SR, Wahlin-Jacobsen S. Testosterone in women – the clinical significance. Lancet Diabetes Endocrinol. 2015;3(12):980–992. doi:10.1016/S2213-8587(15)00284-3.
2. Handelsman DJ, Sikaris K, Ly LP. Estimating age-specific trends in circulating testosterone and sex hormone-binding globulin in males and females across the lifespan. Ann Clin Biochem. 2016;53(Pt 3):377–384. doi:10.1177/0004563215610589.
3. Santoro N, Crawford SL, Lasley WL, et al. Factors related to declining luteal function in women during the menopausal transition. J Clin Endocrinol Metab. 2008;93(5):1711–1721. doi:10.1210/jc.2007-2165.
4. Tepper PG, Randolph JF Jr, McConnell DS, et al. Trajectory clustering of estradiol and follicle-stimulating hormone during the menopausal transition among women in the Study of Women's Health Across the Nation (SWAN). J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(8):2872–2880. doi:10.1210/jc.2012-1422.
5. Islam RM, Bell RJ, Green S, Page MJ, Davis SR. Safety and efficacy of testosterone for women: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trial data. Lancet Diabetes Endocrinol. 2019;7(10):754–766. doi:10.1016/S2213-8587(19)30189-5.
6. Davis SR, Baber R, Panay N, et al. Global Consensus Position Statement on the Use of Testosterone Therapy for Women. J Clin Endocrinol Metab. 2019;104(10):4660–4666. doi:10.1210/jc.2019-01603.
7. Davis SR. Not just sex: other roles for testosterone in women. Climacteric. 2025;28(4):373–376. doi:10.1080/13697137.2024.2445301.
8. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). Guideline vedr. Menopausal Hormon Terapi (MHT). Endelig guideline 25. januar 2026. Særligt PICO 4: Seksuel dysfunktion og anbefalingerne vedrørende testosteronbehandling.
9. Parish SJ, Simon JA, Davis SR, et al. International Society for the Study of Women's Sexual Health Clinical Practice Guideline for the Use of Systemic Testosterone for Hypoactive Sexual Desire Disorder in Women. J Sex Med. 2021;18(5):849–867. doi:10.1016/j.jsxm.2020.10.009.
10. Achilli C, Pundir J, Ramanathan P, Sabatini L, Hamoda H, Panay N. Efficacy and safety of transdermal testosterone in postmenopausal women with hypoactive sexual desire disorder: a systematic review and meta-analysis. Fertil Steril. 2017;107(2):475–482.e15. doi:10.1016/j.fertnstert.2016.10.028.
11. Therapeutic Goods Administration (Australia). ANDROFEME 1 testosterone 1% w/v cream. Australian Register of Therapeutic Goods; registered 23 November 2020. Indication: HSDD in postmenopausal women.
12. Medicines and Healthcare products Regulatory Agency (MHRA). Public Assessment Report: AndroFeme 10 mg/mL cream, PLGB 57336/0002. United Kingdom, 2025. Approved for HSDD in postmenopausal women on optimised HRT.
13. New Zealand Ministry of Health / Medsafe. AndroFeme 1, testosterone 10 mg/mL transdermal cream – New Zealand Data Sheet. 2025. Consent to distribution granted 24 April 2025.
14. Dimakopoulou A, Seal LJ. Testosterone and other treatments for transgender males and non-binary trans masculine individuals. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2024;38(5):101908. doi:10.1016/j.beem.2024.101908.
15. Viana PC, Câmara T, Alto C. Cardiovascular mortality associated with testosterone therapy in cisgender women and transgender men: a systematic review. 2026. Systematic review including 13 observational cohorts and 7,837 transgender men receiving long-term testosterone therapy.
16. Pamulapati S, Conroy M, Cortina C, Harding E, Kamaraju S. Systematic review on gender-affirming testosterone therapy and the risk of breast cancer: a challenge for physicians treating patients from transgender and gender-diverse populations. Arch Sex Behav. 2024;53(5):1969–1980. doi:10.1007/s10508-023-02773-6.
Disclaimer: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægelig rådgivning. Tal altid med din læge, før du starter, ændrer eller stopper en behandling. MenoMedic er en online lægeklinik specialiseret i overgangsalderen.
Disclaimer: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægelig rådgivning. Tal altid med din læge, før du starter, ændrer eller stopper en behandling. MenoMedic er en online lægeklinik specialiseret i overgangsalder.